14-08-2008

Pressalit Group A/S søger Sjællands bedste salgskonsulent        
- til Pressalit A/S

Da vores nuværende salgskonsulent har fået nye udfordringer eksternt, søger vi hans afløser til at varetage medansvaret for Sjælland og Fyn inden for VVS-grossister, VVS-installatører, rådgivende ingeniører og andre i den professionelle VVS-branche. Hovedformålet er at øge omsætningen og fortsat cementere Pressalit som førende på området.

Du vil få et selvstændigt og ansvarsfuldt job med god sparring fra dygtige kollegaer. Et indarbejdet produktprogram, der er velanskrevet på hele det danske VVS-marked, og som giver gode forudsætninger for at skabe resultater og gøre en forskel på salgsområdet. Derudover får du løbende uddannelse, eventuelt firmabil, fri telefon og Pc’er.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • At sikre, at strategi- og salgsplaner samt kampagner gennemføres i henhold til fastsatte mål
  • At varetage det vedligeholdende, opfølgende og opsøgende salg i en ofte hektisk og udfordrende hverdag
  • At booke og afholde kundemøder, der gerne skulle udmønte sig i, at du i samarbejde med den interne salgsafdeling udarbejder tilbud og lukker ordren

Du har følgende baggrund og kvalifikationer:

  • Minimum tre års salgserfaring inden for VVS-branchen og kan dokumentere dine resultater
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Har gode IT-færdigheder, bl.a. ferm til PowerPoint-præsentationer  

Din personlighed:

  • Du er kommerciel, ambitiøs og resultatorienteret
  • Du er selvstændig, proaktiv og energisk i din arbejdsadfærd og besidder et stort drive. Du har også ideerne og kreativiteten til at udvikle din kundeportefølje
  • Du kan strukturere din hverdag og holde mange bolde i luften og overholder altid dine aftaler
  • Du er robust og kan lide at arbejde alene og forstår at sætte dig ind i kundernes behov

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning straks, da vi løbende screener ansøgerfeltet.

Trapez Rekruttering står for udvælgelsen, så ring Jacob Clausen på telefon 86 76 00 28 for yderligere oplysninger eller send snarest muligt din ansøgning og CV, gerne i Word-format, til trapez@trapezjob.dk eller til Trapez Rekruttering, Telefontorvet 1, 8000 Århus C. Mærk ansøgningen 1772.

Pressalit Group er en international virksomhed i Ry, ca. 30 km fra Århus. Pressalit Group A/S omfatter to divisioner, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af udstyr til boligen, hovedsageligt badeværelset. De to divisioner deler og udvikler en levende kultur, som bæres af det fælles værdigrundlag: Vi lytter. Vi giver. Vi leger. Vi handler. De 470 medarbejdere skaber med udgangspunkt i hovedkvarteret i Ry en omsætning på 553,5 mio. kr. (2007) – primært på de europæiske markeder. Pressalit Group A/S er en socialt ansvarlig virksomhed, der målrettet vil udvikle en arbejdsplads, der er præget af mangfoldighed og plads til forskellighed til glæde for kunder, medarbejdere og det omgivende samfund.



Tilbage